Blå-kort

Blåt julekort med sølv & stencil!

Hej allesammen,

Så blev det 1. december!

Jeg har virkelig glædet mig til julen i år, fordi det er den første jul i vores nye hjem i Lundeborg.

Vi flyttede ind lige før nytår sidste år (og vores julepynt sidste december var tårne af papkasser!).

Men i år er AL julepynten fundet frem! Og jeg er jo i fuld gang med mine julekort allerede.

I dag har jeg et blåt julekort på programmet. Jeg er mest selv til farven rød, når det kommer til jul og december, men disse to blå julekort er til veninder, som har blå som deres julefarve.

Mål & Materialer

Mål:

  • Kortbasen måler 10×20 cm, og når det foldes på midten giver det et 10×10 cm kort.
  • Guld/sølv laget måler 9,5×9,5 cm
  • Det blå lag måler 9×9 cm
  • Laget med oxide og stencil måler 8,5×8,5 cm
  • Laget med tekst stempel måler 4,5×4,5 cm

Materialer:

  • “Holiday Knit” stencil fra Tim Holtz (THS028)
  • VersaMark stempel sværte, klar
  • Sølv embossing pulver fra WOW Embossing (WC05R)
  • Distress Oxide sværte i farven ” Faded Jeans”
  • Blending tool med skumpude fra Ranger
  • Hvidt karton fra Neenah
  • Blåt karton fra Linen i farven nr. 30 Blå
  • Sølv og guld foliekarton A4, købt hos Lunahobby.dk
  • Jule-stempeltekst fra Hobbyboden.dk (50-56953)
  • Hvidt embossing pulver fra WOW Embossing (WL01SF)
  • Powder tool fra EK Success
  • Halvperler, 3 mm fra Dixi craft i guld og sølv

Toner af turkis og kommende Online Kursus

Hej derude,

Her på hjemmekontoret byder torsdagen på masser af forberedelse til demo´er på Scrapconvention i denne weekend i Middelfart hallerne.

Jeg laver to forskellige demo´er på messen om lørdagen. De involverer begge naturligvis min nye papirs serie Autumn Days krydret med andre lækre produkter og ideer!

Og så er jeg i fuld sving med at skabe mit første online kursus!

Online kurset kommer til at handle om hvordan du kan skabe lækre kort med Lindy´s magical shakers! Der er splinternye teknikker at hente, trin-for-trin vejledninger og videoer samt masser af nye kort ideer!

Det nye online kursus kommer op og kører (forhåbentligt) i slutningen af uge 42.

Kortet måler 10,5 x 14,8 cm.

Til dette kort har jeg brugt:

  • Lindy´s magical shakers i farven “Chatedral Pines Green” på sommerfuglen.
  • Sommerfuglen (dies med stempel) er fra Dixi craft (MD0091)
  • Tekst stemplet er fra GummiApan (15040101) og er stemplet og varmeembosset med superfin hvid embossing pulver fra WOW (WL01SF)
  • Baggrunden er lavet med en stencil fra Nellie Snellen samt Distress Oxides i farverne Broken China og Faded Jeans.

God torsdag!

//Soffie

Pynt på alle sider

Hej derude,

Phew… fredag! Jeg glæder mig til at puste ud ovenpå endnu en begivenhedsrig uge.

Weekenden byder på scrapmessen “Hyggeklip i Osted” imorgen lørdag, og jeg glæder mig simpelthen så meget til at se, snakke og kramme utallige skønne kvinder dagen igennem! Nåh ja, og til at scrappe selvfølgelig!

Jeg ved af erfaring, at jeg som regel får lavet meget lidt på sådan en dag, så jeg har pakket simple projekter. Jeg skal bl.a. lave farvekort til mine distress oxides. Dét burde jeg kunne overkomme imens jeg knever.

Dagens kort måler 10,5 x 14,8 cm.

Finessen på dette kort er de små musling/konkylie udstansninger. Jeg samlede et par muslingeskaller nede på vores strand og studerede dem, inden jeg begyndte at sværte. Sværterne, jeg har brugt, er alle VersaMagic. Farverne jeg har brugt er Sahara Sand, Wheat, Aspen Mist og Sage – dette er også dén farve, jeg har sværtet kanter med. Tricket var at sværte udstansningen imens den stadig lå i dies, sådan så sværten kom på de ophævede embossede detaljer.

Selve sættet med strandskaller er fra Marianne design (CR1440).

Tekst stemplet “Hej solstråle” er ét jeg har designet for Luna Hobby i august 2017. Det er desværre udsolgt. Hér er det varme-embosset med sølv pulver fra WOW embossing powders (wc05 regular).

Cirkeldies med blondekant er fra GummiApan (d180112).

Label-dies er et sæt med 6 dies fra Nellie Snellen (MFD067).

Vimpel med systing er også fra GummiApan (d160437).

Det prikkede karton er Linen karton nr. 45 som er blevet embosset med prikker. Embossingfolder er fra Nellie Snellen (EEB017).

Al mønsterpapiret er fra PION design fra serien “Beach Life”

Rektangel med blondekant er fra GummiApan (d170915).

Tekst stemplet “Håndlavet” er fra Three Scoops. Det kommer i et sæt med fire forskellige stempler og jeg tror at sættet hedder “Håndlavet”.

Dette kort er lidt typisk for den stil jeg hælder mod lige nu – nemlig dét med at pynte mine kort på alle sider, og ikke kun på forsiden.

Jeg tror det var Helle Appelt, fra Luna Hobby´s designteam, som først inspirerede mig til at “gøre mere ud af” mine kort.

Hvad gør du? Giver du den hele armen eller holder du dig til forsiden?

//Soffie