Fødselsdagskort til mænd

Hvordan du kan lave et kort til en Gamer

Hej derude,

Kort til drenge …. det kan godt være lidt svært at hitte på, midt i alle vores blomsterdies og romantiske papirer ikk. Men stjerner og striber plejer at være mit “trick”!

Hér er mit bud på et nemt kort til en dreng, som er Gamer eller bare vild med computere! Jeg sendte dette kort til to tvillingedrenge, der fyldte 8 år forleden, men det ville sagtens gå an til en teenager også.

Kortet måler 9×12 cm.

Computer dies er fra Marianne design (col1372). Husk at embosse din udstansning bagefter, så du får alle de flotte detaljer med! Jeg har sværtet min udstansning med sort memento sværte imens papiret stadig sad i dies, så jeg kun fik sværte på de ophøjede detaljer.

Karton med sølvglans er fra Majestic og er købt i Luna Hobby. Det får computeren til at minde om en MACbook.

Det stribede mønsterpapir er fra min Autumn Days papirkollektion.

Den fine stjernesamling dies er fra CreaLies (CLDR 13)

Den seje “Tillykke” dies er fra GummiApan (D160432)

Rektanglerne med sting er fra CreaLies (CLNestXXL 52).

God lørdag!

//Soffie

Hvordan du laver et Gate-fold kort

Hej derude,

Jeg har haft travlt denne uge, hér bag skærmen.

Jeg har masser af nye kort klar til jer og en ny video, hvor jeg viser hvordan du kan lave dagens “Gatefold” kort.

“Gatefold” kort ér et kortdesign, hvor kortet åbnes i midten fremfor i siden eller bunden som normalt. Det er nemt at lave og det kan både pyntes på forsiden og indeni. Det smarte er, at lave en form for åbne/lukke tab, som hér hvor jeg har stemplet tekst.

Kortene måler 10,5 x 14,8 cm.

Materialer til det lilla kort:

Mønsterpapir: Autumn Days fra Soffie Bonde Denmark

Tekst stempel “(hjerte)lig tillykke” er fra Three Scoops

Messingfarvet embossing pulver fra WOW (WC03R)

Oval dies med sting: Nellie Snellen sæt med 8 dies  (mfd087)

Oval dies med blondekant: Nellie Snellen sæt med 11 dies (mfd070)

“Hip hip HURRA” stempel er fra GummiApan (18040220) og er stemplet med VersaFine sværte i farven “Imperial Purple”.

 

Materialer til det blå kort:

Mønsterpapir: Autumn Days fra Soffie Bonde Denmark

“Tillykke” tekst stempel er fra et stempelsæt jeg designede for Luna Hobby i august 2017. Det er desværre udsolgt.

Label dies er fra Tim Holtz ( 662693) – helt klart et nyt yndlings dies sæt!

Nuvo drops i hjørnerne i farven “Neptune”.

“Hip hip HURRA” stempel er fra GummiApan (18040220) og er stemplet med sort Memento.

Du finder videoen på min youtube kanal: “Hvordan du laver et Gatefold kort”

Hav en dejlig fredag!

//Soffie

Dagens mand

Hej derude,

Så blev det mandag, sikke en weekend det har været!

Udover messen i Viborg og et rubinbryllup hos svigerforældrene, nåede jeg også at ligge mig under dynen med 24 timers migræne anfald. Det er bagsiden af medaljen, når jeg presser mig selv ud over max.

Så prisen for “dagens mand” må gå til Mads, min mand. Han klarede skærene inkl. aftensmad, vasketøj og hygge med pigerne imens jeg lå gemt væk under dynen. Jeg er så glad for, at han er min.

Kortet hér måler: 12×17 cm

Mønsterpapiret er mit eget fra Autumn Days 15×15 cm blok.

Den brune ramme: Er lavet med Crealies rektangel dies XXL (CLNestXXL 52).

Skjorte, slips, mobil: Jeg helt vild med “mande-sættet” fra Creative Expressions – det indeholder både skjorten, slipset, mobil og kuglepen plus meget mere. (CED23020).

Dagens mand dies: Er fra ByLene og er én af mine nye favorit herre-dies. (BLD1027).

//Soffie

Et skønt samarbejde

Godmorgen allesammen!

Jeg har tilbragt weekenden i Jylland sammen med fem dejlige kreative kvinder! Vi besøgte hobybutikken Gavlhuset (sikke et sted!) og overnattede på deres tilhørende motel.

Det var lige hvad mit hjerte trængte til. Kreativitet, grin og hygge!

Da vi bookede turen, havde jeg ingen anelse om, at jeg allerede nu ville kunne vise min nye papirkollektion frem.

Og selvom der var bump på vejen (jeg kunne for eksempel kun fremvise min lille 15×15 cm blok fra serien “Autumn days”), så var det fantastisk endelig at løfte sløret for, hvad jeg har brugt så mange måneder på at skabe hér bag skærmen.

Jeg er taknemmelig for at Gavlhuset har inviteret mig indenfor i deres sortiment og skønne butik (det er et slaraffenland for kreative, tro mig!), og du kan nu købe Soffie Bonde Denmark produkter i deres butik.

Kortet du ser foroven var det ene af to, som jeg holdte kursus i om søndagen. Det er lavet med papiret fra 15×15 cm papirblokken. Det store blad er fra Joy, og det lille tillykke er fra Dan-dies.

Hav en dejlig dag!

Soffie