Fødselsdagskort til kvinder

Toner af turkis og kommende Online Kursus

Hej derude,

Her på hjemmekontoret byder torsdagen på masser af forberedelse til demo´er på Scrapconvention i denne weekend i Middelfart hallerne.

Jeg laver to forskellige demo´er på messen om lørdagen. De involverer begge naturligvis min nye papirs serie Autumn Days krydret med andre lækre produkter og ideer!

Og så er jeg i fuld sving med at skabe mit første online kursus!

Online kurset kommer til at handle om hvordan du kan skabe lækre kort med Lindy´s magical shakers! Der er splinternye teknikker at hente, trin-for-trin vejledninger og videoer samt masser af nye kort ideer!

Det nye online kursus kommer op og kører (forhåbentligt) i slutningen af uge 42.

Kortet måler 10,5 x 14,8 cm.

Til dette kort har jeg brugt:

  • Lindy´s magical shakers i farven “Chatedral Pines Green” på sommerfuglen.
  • Sommerfuglen (dies med stempel) er fra Dixi craft (MD0091)
  • Tekst stemplet er fra GummiApan (15040101) og er stemplet og varmeembosset med superfin hvid embossing pulver fra WOW (WL01SF)
  • Baggrunden er lavet med en stencil fra Nellie Snellen samt Distress Oxides i farverne Broken China og Faded Jeans.

God torsdag!

//Soffie

Ombré fjer fra “Autumn days”

Hej derude,

Jeg er hjemme igen denne mandag efter en forrygende weekend på Trelleborg Messen!

Mine tanker summer med nye ideer efter både at have været på kursus i farvelægningsteknikker og tre forskellige workshop i løbet af weekenden.

Jeg laver en opsummering imorgen tirsdag af alt det spændende nye vi lærte deroppe.

Hvis du, som mig, ikke har været på messen i Trelleborg før, så kan jeg varmt anbefale den. Jeg har optaget en masse videoklip fra weekenden i det svenske, og jeg lægger en video op på min youtube kanal imorgen!

 

Og så er det tilbage til BUSINESS idag.

Jeg er igang med at lave inspirationskort, og klargøre de 2 demo´er jeg skal lave i næste weekend på Scrapconvention i Middelfart.

Men idag har jeg dette kort klar!

Dét ombré farvede papir med fjer, er fra min kollektion Autumn Days. Det var ét af de mønstre, der bare lige pludselig opstod, som en idé lige før deadline, og som jeg bare måtte have med i kollektionen!

Kortet måler 10,5 x 14,8 cm.

  • Lilla ombréfarvet fjer papir er fra min Autumn Days papirkollektion.
  • Tekststemplet fra Simple and Basic (SBC002). Jeg har varme embosset det med superfint embossing pulver fra WOW i hvid (WL01SF).
  • Kobberkartonet har jeg købt i Luna Hobby.
  • Den smukke blomst rosette er fra Creative expressions (CED4324).
  • Det naturfarvede karton er almindeligt kraftkarton og er kørt igennem en embossingfolder fra Nellie Snellen med små prikker (EEB017). Det er én af mine yndlings embossingfoldere!

God mandag!

//Soffie

Hvordan du laver et Gate-fold kort

Hej derude,

Jeg har haft travlt denne uge, hér bag skærmen.

Jeg har masser af nye kort klar til jer og en ny video, hvor jeg viser hvordan du kan lave dagens “Gatefold” kort.

“Gatefold” kort ér et kortdesign, hvor kortet åbnes i midten fremfor i siden eller bunden som normalt. Det er nemt at lave og det kan både pyntes på forsiden og indeni. Det smarte er, at lave en form for åbne/lukke tab, som hér hvor jeg har stemplet tekst.

Kortene måler 10,5 x 14,8 cm.

Materialer til det lilla kort:

Mønsterpapir: Autumn Days fra Soffie Bonde Denmark

Tekst stempel “(hjerte)lig tillykke” er fra Three Scoops

Messingfarvet embossing pulver fra WOW (WC03R)

Oval dies med sting: Nellie Snellen sæt med 8 dies  (mfd087)

Oval dies med blondekant: Nellie Snellen sæt med 11 dies (mfd070)

“Hip hip HURRA” stempel er fra GummiApan (18040220) og er stemplet med VersaFine sværte i farven “Imperial Purple”.

 

Materialer til det blå kort:

Mønsterpapir: Autumn Days fra Soffie Bonde Denmark

“Tillykke” tekst stempel er fra et stempelsæt jeg designede for Luna Hobby i august 2017. Det er desværre udsolgt.

Label dies er fra Tim Holtz ( 662693) – helt klart et nyt yndlings dies sæt!

Nuvo drops i hjørnerne i farven “Neptune”.

“Hip hip HURRA” stempel er fra GummiApan (18040220) og er stemplet med sort Memento.

Du finder videoen på min youtube kanal: “Hvordan du laver et Gatefold kort”

Hav en dejlig fredag!

//Soffie

Pynt på alle sider

Hej derude,

Phew… fredag! Jeg glæder mig til at puste ud ovenpå endnu en begivenhedsrig uge.

Weekenden byder på scrapmessen “Hyggeklip i Osted” imorgen lørdag, og jeg glæder mig simpelthen så meget til at se, snakke og kramme utallige skønne kvinder dagen igennem! Nåh ja, og til at scrappe selvfølgelig!

Jeg ved af erfaring, at jeg som regel får lavet meget lidt på sådan en dag, så jeg har pakket simple projekter. Jeg skal bl.a. lave farvekort til mine distress oxides. Dét burde jeg kunne overkomme imens jeg knever.

Dagens kort måler 10,5 x 14,8 cm.

Finessen på dette kort er de små musling/konkylie udstansninger. Jeg samlede et par muslingeskaller nede på vores strand og studerede dem, inden jeg begyndte at sværte. Sværterne, jeg har brugt, er alle VersaMagic. Farverne jeg har brugt er Sahara Sand, Wheat, Aspen Mist og Sage – dette er også dén farve, jeg har sværtet kanter med. Tricket var at sværte udstansningen imens den stadig lå i dies, sådan så sværten kom på de ophævede embossede detaljer.

Selve sættet med strandskaller er fra Marianne design (CR1440).

Tekst stemplet “Hej solstråle” er ét jeg har designet for Luna Hobby i august 2017. Det er desværre udsolgt. Hér er det varme-embosset med sølv pulver fra WOW embossing powders (wc05 regular).

Cirkeldies med blondekant er fra GummiApan (d180112).

Label-dies er et sæt med 6 dies fra Nellie Snellen (MFD067).

Vimpel med systing er også fra GummiApan (d160437).

Det prikkede karton er Linen karton nr. 45 som er blevet embosset med prikker. Embossingfolder er fra Nellie Snellen (EEB017).

Al mønsterpapiret er fra PION design fra serien “Beach Life”

Rektangel med blondekant er fra GummiApan (d170915).

Tekst stemplet “Håndlavet” er fra Three Scoops. Det kommer i et sæt med fire forskellige stempler og jeg tror at sættet hedder “Håndlavet”.

Dette kort er lidt typisk for den stil jeg hælder mod lige nu – nemlig dét med at pynte mine kort på alle sider, og ikke kun på forsiden.

Jeg tror det var Helle Appelt, fra Luna Hobby´s designteam, som først inspirerede mig til at “gøre mere ud af” mine kort.

Hvad gør du? Giver du den hele armen eller holder du dig til forsiden?

//Soffie

Fjerlet

Hej derude,

Dagens kort er faktisk ét fra gemmerne. Jeg lavede kortet hér tilbage i juni måned imens jeg stadig var ansat i Luna Hobby, så måske har du set kortet hænge i butikken i løbet af sommeren?

Til dette kort har jeg brugt én af dette års favorit dies – nemlig rektangel-dies med blondekanten. Den kommer i et sæt med tre størrelser og er fra GummiApan (d170915). Jeg bruger den tit, også som skrivefelt indeni kortene.

Kortet måler 10,5×14,8 cm.

Fjererne er lette er lave. Dies er fra GummiApan (d170905), og når først de er stanset ud, smatter du lidt Distress Oxide ud på en heat-resist-måtte (eller et ark lamineret papir) og sprøjter blækket med vand. Så trækker du din udstansede fjer igennem det våde blæk og bum! Fine flotte fjer! Jeg har brugt oxide farverne Broken China og Seedless Preserves.

Rektangel-dies med blondekant er som sagt fra GummiApan (d170915)

Tekst stemplet er ét jeg designede for Luna Hobby i januar 2017, og du finder det i Luna Hobby´s butik og webshop (170121).

//Soffie

Glimmerdrys!

Hej derude

ENDELIG blev det fredag!

Jeg har gået og glædet mig til lige præcis denne fredag, fordi det er den første weekend i mere end TO år, hvor vi ikke har planer, arbejde, aftaler og hvor vi alle fire er hjemme.

Jeg har jo arbejdet hver lørdag det sidste halvanden år imens jeg var i butikken Luna Hobby i Køge. Og de næste tre weekender skal jeg på scrapmesser.

Så denne weekend føles som noget helt specielt!

Jeg lavede dette kort i sidste måned, men det føles som det rigtige kort at vise frem i dag. Godt med glimmer og smukke lilla og lyserøde nuancer – det er lige sådan jeg håber min weekend bliver – dejlig, smuk og med et glimmerdrys!

Kortet måler 10,5 x 14,8 cm.

Baggrunden er lavet med Distress Oxide i farven “Seedless Preserves”. Oh dén nuance gør mig glad helt ind i hjertekulen. Bare smør lidt af farven ud på en heat-resistent-mat (eller et lamineret stykke papir) og spray det med vand, før du trækker dit karton igennem. Nemt!

Glimmer: Embossing pulver fra WOW i farven “Clear Hologram Sparkle (WS12R). Jeg har brugt embossing sværte fra VersaMark igennem en stencil og drysset med embossing pulveret bagefter. Det er helt klart nemmest at bruge den lille embossing sværte fra VersaMark, når man arbejder med stencil og embossing, fordi den er nemmere at få et flot aftryk igennem din stencil med.

Stencil: Creative expressions – Mica Masks.

Cirkeldies med kansting: De er fra GummiApan (D160401).

Bladgren dies: Marianne Design (CR 1432). Det er et virkelig godt sæt med 4 forskellige slags bladgrene, som bare er fede til dét dér ekstra pift!

Tillykke med skygge dies: Dandies (2807)

 

Lilla høst.

Hej derude,

Sikke en kold, regnfuld og blæsende tirsdag, det har vist sig at være i dag. Jeg sidder i sofaen under uldtæppet med halstørklæde, varm the og lang næse.

Forude venter en tur på posthuset, krea-eftermiddag med pigerne (vi skal dekorere enhjørninge) og en tur i biografen i aften. Lutter gode ting.

Men først dette kort, som røg direkte fra mit scrapbord og ud i postkassen. Det var et bestillingskort til min farmor. Hun skal til 70 års fødselsdag og ville gerne have et kort med til fødselaren.

Kortet måler 13,5cm x13,5 cm

Mønsterpapiret: Er fra min papirsserie Autumn days (ppautumndays218). Jeg er simpelthen så glad for den støvede lilla nuance fra blokken. Den bliver så fin i selskab med kraft karton fra Linen og hvid basis karton.

Tillykke-dies: Er en nyanskaffelse fra ByLene (BLD1102). Jeg har rigtig mange af hendes ord-dies, jeg måtte også have hendes fine Tillykke.

Ahorn blad: Dies er fra Joy (6002/0957) og én af mine yndlingsdies, så selvfølgelig måtte jeg bruge den igen på dette kort.

Det lille sølvspænde du ser herunder er fra Gavlhuset.

 

//Soffie