Jeg har leget med de “nye” Distress Oxide Sprays fra Tim Holtz. De har fået selskab af modelling paste igennem stencils og et godt drys med sølv embossing pulver fra WOW.
Her er en 3 minutters trin-for-trin video med baggrundsteknikken
Idag får I første kort i min nye serie om Distress Oxide fra Ranger.
Men hvorfor egentlig en kort serie der viser hvér farve af de ialt 60 farver?
Jeg kunne godt selv have brugt et “farvekort”, da jeg skulle købe mine Oxides. Nogle af farverne ligger så tæt op ad hinanden at det var svært at vælge fx hvilken orange jeg bedst kunne lide.
Og jeg savnede også ideer til kort, hvor de forskellige farver blev brugt, da jeg først sad herhjemme på mit kreakontor og skulle lege med dem.
For hvad kan vi egentlig med de “nye” typer af sværter?
Det kommer der et nyt bud på hver uge. Jeg er igang med at optage 60 film – én video for hver af de ialt 60 distress oxides farversværter.
Jeg håber du vil se med, og at videoserien giver dig inspiration til at få brugt dine egne skønne Distress Oxides!
Mål & Materialer
Mål:
Kortbasen måler 10,5×29,8cm og foldes på midten til et standard A6 kort
Det hvide lag vi arbejder på måler 10×14,3 cm
Materialer:
Distress Oxides i farverne “Evergreen Bough” og Twisted Citron”
Blending tool fra Ranger
Mandala stempel fra Nellie Snellen (SIL025 Mandala)
VersaMark Clear sværte til embossing
Hvidt embossing pulver fra WOW Embossing: Super fine (WL01SF)
Anti-statisk pulver værktøj fra EK Succes (Powder tool)
Varmepistol
Stempelværktøj fra Nellie Snellen (Stamping Buddy Pro)
“Tillykke” stemplet er fra et stempelsæt jeg designede for Luna Hobby, og kan kun fås hos Luna Hobby (170121)
Sort sværte fra Versafine Clair i farven “Nocturne”
Glossy Accents Clear Medium
Dobbeltklæbende tape pistol fra Scrapbook Adhesives (E-Z Runner Grand)
Jeg har virkelig glædet mig til julen i år, fordi det er den første jul i vores nye hjem i Lundeborg.
Vi flyttede ind lige før nytår sidste år (og vores julepynt sidste december var tårne af papkasser!).
Men i år er AL julepynten fundet frem! Og jeg er jo i fuld gang med mine julekort allerede.
I dag har jeg et blåt julekort på programmet. Jeg er mest selv til farven rød, når det kommer til jul og december, men disse to blå julekort er til veninder, som har blå som deres julefarve.
Mål & Materialer
Mål:
Kortbasen måler 10×20 cm, og når det foldes på midten giver det et 10×10 cm kort.
Guld/sølv laget måler 9,5×9,5 cm
Det blå lag måler 9×9 cm
Laget med oxide og stencil måler 8,5×8,5 cm
Laget med tekst stempel måler 4,5×4,5 cm
Materialer:
“Holiday Knit” stencil fra Tim Holtz (THS028)
VersaMark stempel sværte, klar
Sølv embossing pulver fra WOW Embossing (WC05R)
Distress Oxide sværte i farven ” Faded Jeans”
Blending tool med skumpude fra Ranger
Hvidt karton fra Neenah
Blåt karton fra Linen i farven nr. 30 Blå
Sølv og guld foliekarton A4, købt hos Lunahobby.dk
Dagens kort er simpelthen så hyggeligt at sidde og nusse med!
Det er et “lille” kort – og derfor er det hurtigt at skabe og overskueligt at pynte.
10×10 cm kort kommer der vist mange flere af fra min hånd! Jeg synes ellers det har været et lidt svært format at få noget godt ud af, men jeg tror jeg har knækket koden nu.
Mål & Materialer
Mål:
Kortbasen måler 10×20 cm og falses ved 5cm og igen ved 10 cm.
Frontpanelet måler 10x10xm
Materialer:
Kvadratiske dies med kantsting er fra GummiApan (D170521)
Rødt karton fra Linen nr. 34
Mønsterpapir fra “Baked with Love” fra Soffie Bonde Denmark
Lanterne dies fra ByLene (BLD112)
Gran dies fra Nellie Snelle (SD140)
Kogler og små grene dies sæt fra Marianne Design (CR1420)
Vellum papir til glasset i lanternen
Halvperler i sølv, 3mm (som er blevet farvet røde med Distress Paint fra Ranger i farven “Candied Apple”)
“Julehilsner” dies fra Dixi Craft ( MD0129)
Glossy Accent
Min embossing pen er fra Joy Crafts, og fås som ét sæt med 8 størrelser.