Videoserie

Blåt julekort med sølv & stencil!

Hej allesammen,

Så blev det 1. december!

Jeg har virkelig glædet mig til julen i år, fordi det er den første jul i vores nye hjem i Lundeborg.

Vi flyttede ind lige før nytår sidste år (og vores julepynt sidste december var tårne af papkasser!).

Men i år er AL julepynten fundet frem! Og jeg er jo i fuld gang med mine julekort allerede.

I dag har jeg et blåt julekort på programmet. Jeg er mest selv til farven rød, når det kommer til jul og december, men disse to blå julekort er til veninder, som har blå som deres julefarve.

Mål & Materialer

Mål:

  • Kortbasen måler 10×20 cm, og når det foldes på midten giver det et 10×10 cm kort.
  • Guld/sølv laget måler 9,5×9,5 cm
  • Det blå lag måler 9×9 cm
  • Laget med oxide og stencil måler 8,5×8,5 cm
  • Laget med tekst stempel måler 4,5×4,5 cm

Materialer:

  • “Holiday Knit” stencil fra Tim Holtz (THS028)
  • VersaMark stempel sværte, klar
  • Sølv embossing pulver fra WOW Embossing (WC05R)
  • Distress Oxide sværte i farven ” Faded Jeans”
  • Blending tool med skumpude fra Ranger
  • Hvidt karton fra Neenah
  • Blåt karton fra Linen i farven nr. 30 Blå
  • Sølv og guld foliekarton A4, købt hos Lunahobby.dk
  • Jule-stempeltekst fra Hobbyboden.dk (50-56953)
  • Hvidt embossing pulver fra WOW Embossing (WL01SF)
  • Powder tool fra EK Success
  • Halvperler, 3 mm fra Dixi craft i guld og sølv

Snefnug-surprise!

Hej allesammen,

Endnu et julekort idag – denne gang med en overraskelse indeni kortet!

Jeg er vild med store snefnug dies, og da jeg så en idé på Instagram måtte jeg bare prøve at genskabe den.

Mål & Materialer

Mål:

  • Kortbasen måler 10×20 cm og giver et 10×10 cm kort.
  • Rødt mønsterpapir måler 9,5×9,5 cm

Materialer:

  • Snefnug dies fra StudioLight (STENCILWT103)
  • Rødt mønsterpapir fra Soffie Bonde Denmark fra serien “Baked with Love”
  • Julestekst stempel fra Hobbyboden (50-56953)
  • Hvidt embossing pulver fra WOW Embossing (WLSF01)
  • Embossing sværte fra WOW Embossing
  • Powder tool fra EK Succes

Ideen med snefnug dies fandt jeg hos Emiko: https://www.instagram.com/p/BpbDRpaleK6/

10×10 cm jule-staffelikort

Hej allesammen,

Dagens kort er simpelthen så hyggeligt at sidde og nusse med!

Det er et “lille” kort – og derfor er det hurtigt at skabe og overskueligt at pynte.

10×10 cm kort kommer der vist mange flere af fra min hånd! Jeg synes ellers det har været et lidt svært format at få noget godt ud af, men jeg tror jeg har knækket koden nu.

Mål & Materialer

Mål:

  • Kortbasen måler 10×20 cm og falses ved 5cm og igen ved 10 cm.
  • Frontpanelet måler 10x10xm

Materialer:

  • Kvadratiske dies med kantsting er fra GummiApan (D170521)
  • Rødt karton fra Linen nr. 34
  • Mønsterpapir fra “Baked with Love” fra Soffie Bonde Denmark
  • Lanterne dies fra ByLene (BLD112)
  • Gran dies fra Nellie Snelle (SD140)
  • Kogler og små grene dies sæt fra Marianne Design (CR1420)
  • Vellum papir til glasset i lanternen
  • Halvperler i sølv, 3mm (som er blevet farvet røde med Distress Paint fra Ranger i farven “Candied Apple”)
  • “Julehilsner” dies fra Dixi Craft ( MD0129)
  • Glossy Accent
  • Min embossing pen er fra Joy Crafts, og fås som ét sæt med 8 størrelser.

Julekort med rustikke detaljer

Hej allesammen,

Kender du det med at man får købt noget og når man så kommer hjem, bliver man lidt i tvivl om hvad det liiiige var man skulle med det produkt…?

Sådan havde jeg det med de 12 forskellige Distress Paint dabbers jeg kom hjem med efter en dejlig weekend i Gavlhuset.

Så jeg satte mig for at finde ud af hvorfor Distress Paint var anderledes end almindelig akryl maling, og hvordan jeg kunne bruge det på mine kort.

I dagens video viser jeg hvad der kom ud af min nysgerrighed. På julekortet har jeg leget med en hel masse forskellige Distress teknikker og værktøjer.

Måske du finder inspiration til også at prøve noget nyt?

Mål & Materialer

Mål:

  • Kortbasen måler 10,5×14,9 cm
  • Mønsterpapir lag måler 10×14,3 cm
  • Lag med stencil måler 7×10 cm

Materialer:

  • Distress Paint fra Ranger i farverne “Candied Apple” og “Picket Fence”
  • “Holiday knit” stencil fra Tim Holtz (THS028)
  • Distress blending brushes fra Tim Holtz
  • Neenah stempelkarton i kvistfarvet
  • Linen karton nr. 45
  • Mønsterpapir fra “Baked with Love” fra Soffie Bonde Denmark
  • Blending tool med skumpude fra Ranger
  • Distress Oxide sværte i farven “Vintage photo”
  • Paper Distress tool til at rive kanter med fra Nellie Snellen
  • Sne pasta pen fra Nellie Snellen (EFSNE001)
  • Hjerte-dies med blondekant fra Nellie Snellen (MFD022)
  • Vellum papir til hjerte udstansningen
  • Banner dies fra Dixi craft (MD0136)
  • “Glædelig jul” stempel fra Simple & Basic (SBC006)
  • Rød stempelsværte fra Versafine “Satin Red”
  • Rødt glitter papir fra Vaessen Creative, købt hos Lunahobby.dk
  • Halvperler i sølv fra Dixi Craft, 3mm
  • Jute snor fra Gavlhuset.dk
  • Metal charm med snefnug købt hos lunahobby.dk

Sorte nåletræer og hvid Distress Paint

Hej allesammen,

Så er endnu en video klar på min youtube kanal i min nye serie kaldet “Dagens kort med Soffie”.

Idag laver jeg sorte nåletræer og snefnug med klar embossing pulver, og bruger gårsdagens emboss resist teknik til at skabe dybde i mit kort, ved at komme hvid Distress Paint ovenpå.

Mål & Materialer

Mål:

  • Kortbasen er 10,5×14,9 cm
  • Blå lag måler efter udstansning 9×13,5 cm
  • Hvidt lag måler 7,5×12 cm efter udstansning
  • Det øverste brune lag måler 6,5×10 cm efter udstansning

Materialer:

  • Frimærke rektangel rammer fra Leane Creatief (45.5367)
  • Linen karton i farverne nr. 25 (blå) og nr. 45 (natur)
  • Hvidt stempel karton fra Neenah
  • Sort sværte fra Versafine Clair
  • Embossing sværte fra WOW Embossing
  • Klar/gennemsigtig embossing pulver fra WOW Embossing (WA01R)
  • Stempel med nåletræer fra Nellie Snellen (CSIL004)
  • Stempel med snefnug fra Sweet Dixie (PICSA6390)
  • Stempel med tekst fra Simple & Basic (SBC006)
  • Hvis Distress Paint fra Ranger
  • Powder tool fra EK Success

NYHED! Videoserie med kort

Hej allesammen,

Jeg har spændende nyheder at dele idag!

I et stykke tid har jeg gået og leget med tanken om at skabe en eller anden form for “scrap-tv”, hvor fokus var på at lave kort og give daglig inspiration.

På den måde opstod ideen bag “Dagens kort med Soffie”.

Og idag er premiere dag på den første video i serien! Pyha, jeg var nervøs imens jeg optog videoen, derfor hører du mig også tale meget hurtigt! Det bliver forhåbentligt bedre med tiden. Jeg skal lige huske at lære at trække vejret, men der er bare så meget jeg gerne vil huske at sige, vise og fortælle.

Her er den – min første video i serien “Dagens kort med Soffie”.

Mål & Materialer til dagens kort

Mål:

  • Kortbasen er 10,5×14,9 cm
  • Første brune lag: 10×14,3 cm
  • Mønsterpapir lag: 9,5×13,8 cm
  • Mindre brune lag: 8,3×9,5 cm
  • Hvidt stempel papir: 7,8×9 cm

Materialer:

  • Hvidt stempel karton fra Neenah
  • Brunt karton fra Linen nr. 33
  • Mønsterpapir fra min papirsserie “Baked with Love” fra Soffie Bonde Denmark (jeg har brugt et ark af 30,5×30,5cm)
  • Nåletræ stempler er fra Nellie Snellen (CSIL004)
  • Embossing pulver er fra WOW Embossing – Clear (WA01R) og Clear Hologram Sparkle (WS12R)
  • Embossing sværte fra WOW Embossing
  • Powder tool fra EK success
  • Sværte til beige baggrund er fra Memento “Desert sand”
  • Bånd er fra TOGA, købt hos Luna Hobby
  • Stempel tekster er fra Inky Wings (sæt:God jul), købt hos butik Elva i Sverige
  • Sværte til tekst er fra Versafine “Vintage Sepia”
  • Skumtape 1,9 mm