Sikke en weekend!
Jeg er tilbage på hjemmekontoret igen efter noget af et “release-party” i weekenden. Jeg var nemlig på Kreative dage i Fredericia sammen med ca. 15.000 andre kreative hjerter, og aldrig har jeg talt med så mange mennesker på så kort tid før!
Det var fantastisk at være med!
At sidde lige dér på messen med endnu et af mine hjertebørn, nemlig min nyeste papirblok “Baked with Love”, som udkom i fredags. Det overgik min vildeste fantasi og jeg er fuld af taknemmelighed.
Kreative mennesker er nu engang en dejlig flok at være i rum med! Jeg kunne ikke have bedt om en bedre debut til min nye papirkollektion.
Knus Soffie