Godmorgen allesammen!

Jeg har tilbragt weekenden i Jylland sammen med fem dejlige kreative kvinder! Vi besøgte hobybutikken Gavlhuset (sikke et sted!) og overnattede på deres tilhørende motel.

Det var lige hvad mit hjerte trængte til. Kreativitet, grin og hygge!

Da vi bookede turen, havde jeg ingen anelse om, at jeg allerede nu ville kunne vise min nye papirkollektion frem.

Og selvom der var bump på vejen (jeg kunne for eksempel kun fremvise min lille 15×15 cm blok fra serien “Autumn days”), så var det fantastisk endelig at løfte sløret for, hvad jeg har brugt så mange måneder på at skabe hér bag skærmen.

Jeg er taknemmelig for at Gavlhuset har inviteret mig indenfor i deres sortiment og skønne butik (det er et slaraffenland for kreative, tro mig!), og du kan nu købe Soffie Bonde Denmark produkter i deres butik.

Kortet du ser foroven var det ene af to, som jeg holdte kursus i om søndagen. Det er lavet med papiret fra 15×15 cm papirblokken. Det store blad er fra Joy, og det lille tillykke er fra Dan-dies.

Hav en dejlig dag!

Soffie

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.