Hej derude,
Sikke en kold, regnfuld og blæsende tirsdag, det har vist sig at være i dag. Jeg sidder i sofaen under uldtæppet med halstørklæde, varm the og lang næse.
Forude venter en tur på posthuset, krea-eftermiddag med pigerne (vi skal dekorere enhjørninge) og en tur i biografen i aften. Lutter gode ting.
Men først dette kort, som røg direkte fra mit scrapbord og ud i postkassen. Det var et bestillingskort til min farmor. Hun skal til 70 års fødselsdag og ville gerne have et kort med til fødselaren.
Kortet måler 13,5cm x13,5 cm
Mønsterpapiret: Er fra min papirsserie Autumn days (ppautumndays218). Jeg er simpelthen så glad for den støvede lilla nuance fra blokken. Den bliver så fin i selskab med kraft karton fra Linen og hvid basis karton.
Tillykke-dies: Er en nyanskaffelse fra ByLene (BLD1102). Jeg har rigtig mange af hendes ord-dies, jeg måtte også have hendes fine Tillykke.
Ahorn blad: Dies er fra Joy (6002/0957) og én af mine yndlingsdies, så selvfølgelig måtte jeg bruge den igen på dette kort.
Det lille sølvspænde du ser herunder er fra Gavlhuset.
//Soffie